Energilagring i Danmark - perspektiver og muligheder

ATV inviterer hermed til endnu et spændende gå-hjem møde om energilagring – denne gang mere bredt om perspektiver og muligheder for energilagring i Danmark. Mødet holdes den 21. marts 2018 kl. 15.00-18.00 på DTU, bygning 101, lokale S01, stuen.

Målet for Danmarks langsigtede energipolitik er at blive uafhængig af kul, olie og gas i 2050 og dermed både sikre forsyningssikkerheden og bidrage væsentligt til EU’s målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95%.

For at nå dette mål er det nødvendigt at udbygge andelen af vedvarende energikilder som vind og sol i det danske (og europæiske) energisystem væsentligt. Det skaber et afgørende behov for effektiv lagring af især elektricitet for at balancere produktion og forbrug.

Mødet byder på indlæg fra Østed, Vestas og Energinet.dk om visioner og strategier på området, hvorefter Søren Linderoth fra DTU Energi vil fortælle om planer for et dansk center for energilagring. Det detaljerede program er vedhæftet.

Tilmelding senest 12. marts 2018 her.

Tidspunkt

ons 21 mar 18
15:00 - 18:00

Arrangør

Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Hvor

DTU, Anker Engelunds Vej 1, Bygning 101, lokale S01, stuen.

Filer til download

http://www.energy.dtu.dk/kalender/arrangement?id=b6c9e3c0-c697-4360-a3d1-a452f3bad60b
17 AUGUST 2018