Institutdirektør Søren Linderoth

Ønskes: National satsning på energilagring og -konvertering

fredag 12 feb 16
|

På en netop afholdt workshop arrangeret i samarbejde mellem DTU Energi og DI (Dansk Industri) lancerede institutdirektør Søren Linderoth ideen om et nationalt center for energilagring og ‑konvertering.

Der er brug for nye løsninger til energilagring og -konvertering, hvis Danmark og resten af verden skal nå målene om at begrænse CO2-udledningen væsentligt. Det var en af konklusionerne fra en netop afholdt workshop om energilagring, der samlede danske virksomheder og forskere til en diskussion af området. Danmark har chancen for at stå stærkt i denne udvikling, ikke mindst hvad angår danske virksomheders muligheder for at eksportere energiløsninger. Men hvis Danmark skal beholde sin position som foregangsland, kræver det en massiv satsning på forskning, udvikling og demonstration af nye og mere effektive teknologier. På mødet lancerede institutdirektør Søren Linderoth derfor ideen om et center for energilagring og -konvertering med deltagelse af førende nationale og internationale forskningsinstitutioner og virksomheder. Ideen fandt stor opbakning fra de deltagende virksomheder og forskere. Du kan læse mere om workshoppen og Søren Linderoths forslag på energi.di.dk/Nyheder/Pages/NytcenterforenergilagringogkonverteringskalstyrkeenergiforsyningeniDanmark.aspx

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.