Stort europæisk projekt om mikrokraftvarme lancerer hjemmeside

torsdag 23 maj 13
|

Det europæiske projekt ene.field har lanceret sin hjemmeside www.enefield.eu. Projektet vil omfatte den hidtil største europæiske demonstration af mikrokraftvarme, en effektiv teknologi, der tillader en enkelt husstand både at fremstille elektricitet og varme.

Anlæggene er baseret på brændselsceller og vil potentielt kunne nedbringe CO2-emissionen fra en husstand med 20-40%sammenlignet med naturgasfyr.

Projektet, der er et led i EU-kommissionens Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking Programme, vil demonstrere teknologien i praksis i op til 1000 husstande i 12 europæiske lande. DTU Energikonvertering deltager i projektet som leder af den arbejdspakke, der skal analysere bl.a. ydelse, omkostninger, miljøindvirkning og standardiseringskrav.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.