Invitation til DTU Energis årlige ph.d.-symposium den 16. november 2018

fredag 15 jun 18

DTU Energi inviterer til instituttets årlige ph.d.-symposium, der finder sted i DTU’s mødecenter, bygning 101A, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tilmeldingsfristen for deltagere som ikke kommer fra DTU Energi, er den 13. november 2018.

Kom og mød instituttets ph.d.-studerende, der præsenterer deres forskningsresultater inden for bæredygtige energiteknologier ved korte foredrag eller i forbindelse med postersessioner.

Institutdirektør Søren Linderoth byder velkommen, hvorefter to tidligere ph.d.-studerende fra DTU Energi giver indlæg: Ane Sælland Christiansen fra Siemens Gamesa Renewable Energy A/S og Frank Allebrod fra H-TEC Systems GmbH. Herefter er der to spor med korte foredrag samt to postersessioner, hvor instituttets ph.d.-studerende – dvs. omkring 60 ph.d.-studerende – præsenterer deres forskning.

Symposiet vil dække den nyeste forskning inden for instituttets strategisk udvalgte teknologier: batterier, kalorisk køle- og varmeteknologi, elektromekanisk konvertering, gasseparation, lavtemperaturelektrolyse, polymerbrændselsceller, solceller, fastoxidbrændselsceller, fastoxidelektrolyseceller samt termoelektriske generatorer.

Du kan læse mere om ph.d.-symposiet, det foreløbige program og tilmeldingsdetaljer her. Det endelige program med oversigter over de ph.d.-studerendes foredrag og postersessioner udkommer i slutningen af oktober 2018.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.energy.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=3adb9002-519a-4795-b109-3f8bbc98750b&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Opskriften-paa-olieroer-til-oceanets-dyb
19 JULI 2018