Polymer fuel cells

Brændselscellers performance markant forbedret efter succesfuld afslutning på internationalt projekt

tirsdag 12 jun 18

Kontakt

Qingfeng Li
Professor
DTU Energi
45 25 23 18

Partners i 4M

DTU Energi, Danmarks Tekniske Universitet, Danmark (Centerleder)

Danish Power Systems, Danmark

EWII fuel cells, Danmark

Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, Danmark

SerEnergy, Danmark

Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet, Denmark

Kemisk Institut, Københavns Universitet, Danmark

Forskningscenter Jülich, Tyskland

Sangmyung University, Korea

Korean Institute of Science and Technology, Korea

De seneste fem år har DTU Energi, Danish Power Systems og nationale samt internationale partnere arbejdet på projektet 4M (Mechanisms, Materials, Manufacturing and Management). Projektet er nu slut og resultaterne til at tage og føle på.

De seneste fem år har DTU Energi i samarbejde med firmaet Danish Power Systems og en lang række partnere arbejdet på projektet 4M (Mechanisms, Materials, Manufacturing and Management), der har resulteret i bedre levetid og performance for brændselscellerne og bedre samarbejde på tværs af både nationale og internationale institutter og private virksomheder.

”4M projektet har været med til at modne brændselscelleteknologien væsentligt. Den øgede forskning i brændselscellens materialer har givet os en markant bedre forståelse af polymerers og membraners egenskaber og samspillet mellem membran og elektrode”, siger teknisk direktør i Danish Power Systems Thomas Steenberg.

”Dette har banet vejen for en meget lang levetid og en høj performance, hvilket er et stort skridt mod en endelig kommercialisering af brændselscellen.”

DTU Energi ledte det omfangsrige projekt, der også havde deltagelse fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet, foruden de tre private firmaer Danish Power Systems, SerEnergy og EWII, der alle beskæftiger sig med brændselsceller. Derudover medvirkede forskningscenter Jülich i Tyskland, der er et af verdens største centre for brændselscelleforskning, foruden to koreanske institutter, og 4M projektet har i høj grad været med til at styrke samarbejdet i feltet.

"4M har banet vejen for en meget lang levetid og en høj performance, hvilket er et stort skridt mod en endelig kommercialisering af brændselscellen"
Thomas Steenberg, teknisk direktør i Danish Power Systems

”Vi forventer mere samarbejde i de kommende år med Korea”, siger professor fra DTU Energi, Qingfeng Li. ”Vi indgik sammen med Danish Power Systems en aftale med KOGAS fra Korea sidste år, og det arbejde er allerede startet”.

Administrerende direktør i Danish Power Systems Hans Aage Hjuler er glad for resultatet af 4M-projektet.

”Den nye viden om materialerne har også været med til at reducere produktionsomkostningerne for en brændselscelle, hvilket har gjort det til en mere konkurrencedygtig energiform. Det har været med til at skabe et solidt fundament for fremtidige investeringer, tiltrække kapital og skabe jobs”, fortæller Hans Aage Hjuler.

4M projektet blev finansieret af Innovationsfonden over en periode på fem år, og har medvirket til et øget samarbejde mellem private virksomheder og offentlige universiteter, der alle arbejder med brændselscelleteknologien.

”Det betyder utrolig meget at Innovationsfonden støtter initiativer som det her, siger Hans Aage Hjuler. Det er det Danmark skal leve af i fremtiden, så vi håber at regeringen vil øge midlerne til både Innovationsfonden og EUDP, energiministeriets F&U program”, siger Hans Aage Hjuler.

Projekt 4M

Der er cirka 14 millioner oliefyr i EU. Et kæmpe marked til en værdi af 6 milliarder euro, hvis nogen finder en teknologi, der kan erstatte oliefyrene med apparater, der forurener mindre og udnytter energien bedre. Denne teknologi kunne være mikrokraftvarmeanlæg baseret på brændselsceller, kaldet FC-μCHP (Fuel Cell – Micro Combined Heat and Power), og 4M (4M = Mechanisms, Materials, Manufacturing og Management) har koordineret forskningsindsatsen fra danske og internationale universiteter og danske virksomheder inden for højtemperatur-polymer-brændselsceller (HT-PEMFC).

Projekt budget:  43,7 mil. DKK.

Formidling af resultater: 76 videnskabelige artikler,16 monografier og bogkapitler, 73 konferencebidrag, præsentationer og procedurer samt tre europæiske patentansøgninger, 25 interne rapporter, 5 ph.d. uddannet,11 spinoff-projekter og organisering af to sommerskoler, tre workshops og en fælles konference

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.energy.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=C3AEAB31-404E-4575-BFCB-4DFDA8F0C1EF
17 OKTOBER 2018