Søren Lyng Ebbehøj i laboratoriet på DTU Energi

Det, jeg laver, bidrager med mere til samfundet end en artikel

Søren Lyng Ebbehøj forsker i hvordan man indsamler CO2 fra atmosfæren og bruger det til fremstilling af brændstof. En lille brik i et kæmpestort puslespil, men det, han laver, bidrager med mere til samfundet end blot en ny artikel. Det kan han godt lide.

Søren Lyng Ebbehøj er i dag ansat som ph.d.-studerende på DTU Energi. Han var en af de to første studerende på eliteuddannelsen Brint og Brændselsceller på DTU Energi, hvor kurserne foregik på både Risø Campus og DTU i Lyngby. Det var lidt besværligt, for det gav en del rejsetid, hvilket i øvrigt er grunden til at kurserne i dag primært foregår i Lyngby.

”Der manglede også et studieliv på Risø Campus. De specialestuderende sidder spredt, og ingen ved rigtig, hvor de er, og hvor mange de er, så jeg har aldrig haft et stort netværk af medstuderende på DTU. Det har jeg virkelig savnet.”

Til gengæld var det faglige indhold af specialeskrivningen på Risø Campus helt uvurderlig.

Åben og imødekommende atmosfære

”Da jeg begyndte på specialet, opdagede jeg for alvor den åbne og imødekommende atmosfære på Risø Campus. Der er en følelse af, at vi er fælles om det her, så alle hjælper alle og alles hjælp viden er vigtig”, siger Søren Lyng Ebbehøj, der har udvekslet erfaringer med andre studerende. Her vinder Risø stort.

”Jeg kan forstå, at denne inkluderende atmosfære er ret usædvanlig, når jeg taler med andre fra især ikke-tekniske universiteter. De oplever, hvordan to nabogrupper ikke aner, hvad hinanden laver, og hvordan de egentlig er ligeglade. Sådan er det ikke her. Risø er et fantastisk sted for en specialestuderende, for du kan banke på alle døre, og alle har altid fem minutter til at hjælpe og give råd. Jeg skrev speciale om anoder, og jeg var med til alle møderne, jeg blev altid spurgt og de lyttede til det, jeg sagde. Det er ret fantastisk.”

Den åbne dørs princip betød også, at Søren Lyng Ebbehøj har fået markant flere vejledningstimer end hans venner på andre studier.

”Det er som en slags mesterlære, for jeg kunne altid komme forbi min vejlederen, når jeg havde behov for det, modsat andre steder, hvor de kun har haft sammenlagt ti timers vejledning!” 

Bedste erfaringer fra DTU Energi:

Gennem min kandidatuddannelse på Risø lærte jeg hvordan videnskabelige projekter og eksperimenter planlægges og afvikles. Jeg vidste det godt i forvejen med andre ting, men det er blevet slået meget kraftigt fast, hvordan man er nødt til at tænke alting igennem ned til de mindste detaljer for ikke at komme til at lave dobbelt arbejde senere. Det handler kort sagt om at have fuldstændig styr på hvad man laver fra starten.

Udover det videnskabelige, har jeg lært om mig selv, at jeg arbejder bedst i samarbejde med andre, og gennem kontinuerlig formidling af mit stof. Dialogen er vigtig for mig for at holde dampen oppe, og for at jeg opnår den fulde forståelse for stoffet. Det har været meget tydeligt i forbindelse med præsentationer, møder og dag-til-dag sparring med vejledere og forskere på DTU Energi.

Søren Lyng Ebbehøj kan også lide den tværfaglighed, der gennemsyrer alt på DTU Energi. Her er fysikerne nødt til at vide lidt om kemi, mens kemikerne må vide lidt om fysik for at kunne forske i energi og energiteknologier. Det åbner op for samarbejde og en stor forståelse for hinandens forskningsområder.

Her ser jeg resultater

Tværfagligheden er noget Søren Lyng Ebbehøj kender til. Han kom til DTU fra Nanoscience på Københavns Universitet, KU, og der skal man også vide lidt om det hele, både kemi, fysik, biologi og matematik, for at forske. Til gengæld er forskning i nanoteknolog ikke så praktisk orienteret som på DTU Energi.

”Det var en stående joke, at alt på nanoteknologi drejede sig om enten DNA computing, quantum computing eller Cure for Cancer. Jeg savnede noget, der havde et femårs perspektiv, og hvor jeg kunne se resultater.”

Jagten på perspektiver og resultater førte Søren Lyng Ebbehøj til et studiejob og efterfølgende et bachelor-projekt om supportmaterialer til katalysatorer på Haldor Topsøe.

”Det var nanoteknologi, men det var også keramisk processering og materiale kemi, som er nøjagtig det samme, som vi laver her på Risø. Det var fedt, for det var noget, der skulle bruges til noget, og det fik mig til at overveje at skifte spor.”

Lille brik, stor betydning

Resten er, som man siger, historie. Søren fandt Brint og Brændselsceller-studiet på DTU, kom ind, og efter endt speciale-projekt fortsatte han på Risø Campus som ph.d.-studerende i et forskningsprojekt, hvor man forsker i indsamling af CO2-gasser fra atmosfæren, som så skal laves til syntesegas og til sidst brændstof.

”Jeg skal være færdig i marts 2015 og er halvvejs i projektet nu. Det er et fedt arbejde, for vi arbejder med teknologier, der virkeligt betyder noget. Min brik er måske en lille brik i et kæmpestort puslespil, men det, jeg laver, bidrager med mere til samfundet end blot en ny artikel. Det kan jeg godt lide,” siger Søren Lyng Ebbehøj, der drømmer om at få et job i en tænketank eller lobbyorganisation efter endt studie.

”Jeg kan godt lide laboratoriearbejdet, men jeg vil helst arbejde med det store billede og være med til at påvirke beslutningstagere og skubbe samfundet i den rigtige retning. Så jeg håber, at der ikke kun er plads til politologer men også til ingeniører med stor faglighed i tænketankene. Det tror jeg, der er.”

 

http://www.energy.dtu.dk/uddannelse/studer-paa-risoe-campus/soeren-lyng-ebbehoej
26 SEPTEMBER 2017