Rensning af udstødningsgasser

Rensning af udstødningsgasser med højeffektive elektrokemiske processer.

Vi forsker bl.a. i udvikling af elektroder der er aktive over for oxidation af sod og aktive/selektive over for reduktion af NOX i en oxiderende atmosfære, og på at udvikle enheder til demonstration af teknologien.

Forskningen bygger i vid udstrækning på instituttets store erfaring inden for faste stoffers elektrokemi og avanceret keramisk procesteknologi, og målet er at udvikle effektive metoder til at fjerne sod, kulbrinter og NOX fra dieseludstødninger. Sammenlignet med traditionelle metoder til gasrensning har dette en række fordele:

  • ingen additiver forbruges under processen
  • ingen ædelmetaller i elektroderne
  • lav pris
  • kompakt enhed
  • enheden fjerner både sod og NOX samtidig  

Vi konstruerer desuden reaktorer og testenheder i samarbejde med vores industripartnere.

Kontakt

Peter Holtappels
Sektionsleder
DTU Energi
46 77 56 20