Carlo Sass Sørensen, ph.d. fra DTU Space, modtog forleden Innovationsfondens Erhvervsforsker Pris 2020. (Foto: Innovationsfonden)

Ph.d. fra DTU Space vinder pris for samfundrelevant forskning

Monday 17 Feb 20
|

Contact

Per Knudsen
Professor
DTU Space
+45 45 25 97 18

Innovationsfondens erhvervsforskerpris

Erhvervsforskerprisen hædrer de mest talentfulde erhvervs-ph.d.er eller erhvervs-postdocs fra Innovationsfondens talentprogram, der har kombineret et højt forskningsfagligt niveau med en stærk forretningsforståelse og har skabt forretningsmæssig effekt for en virksomhed.

 

Prisen er en personlig hæderspris på 50.000 kr., der frit kan anvendes af prismodtageren.

 

Her kan læse om de ialt tre DTU-forskere, der i 2020 har fået en forskerpris fra Innovationsfonden.

Unik forskning i hav- og landbevægelser i Thyborøn udløste erhvervsforskerpris til Carlo Sass Sørensen, som er ph.d. fra DTU Space. Hans arbejde er et eksempel på samfundsrelevant brug af satellitdata i forbindelse med den grønne omstilling.

Carlo Sass Sørensen, ph.d. fra DTU Space, modtog forleden Innovationsfondens Erhvervsforsker Pris 2020 for sit arbejde med satellitbaseret og klimarelateret forskning. Blandt andet har han sammenlignet nye og gamle satellitbilleder af Thyborøn og vist, at området i løbet af 100 år kan blive til en sump, eftersom området synker, mens havet omkring Thyborøn stiger.

Flere steder giver lignende forhold allerede nu udfordringer for infrastruktur og kloakering i kystnære samfund. Udfordringer, som vil blive større i fremtiden som følge af klimaforandringer. Derfor det vigtigt med viden om, hvordan vand og land arter sig. Og netop det har Carlo Sass Sørensen arbejdet med i en årrække.

Han arbejder nu som specialkonsulent hos Kystdirektoratet og får ifølge Innovationsfonden prisen for 'sit pionérarbejde i anvendelse af landmåling og satellitdata til kortlægning af områder med landsætninger, hvor han har dokumenteret deres indvirkning på oversvømmelsesfaren i kystnære områder'.

Eksempel på superrelevant forskning

Carlo Sass Sørensen lavede fra 2014 til 2018 sin ph.d.-afhandling på DTU Space i samarbejde med Kystdirektoratet og Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering. Her har han også i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo, som er specialist i jordbunds- og havbundsundersøgelser, udviklet digitale undergrundskort og lavet en model for, hvordan man kan forudse og forberede sig på, hvor der vil opstå udfordringer med vand i fremtiden og inddrage det i klimatilpasning.

"Carlo Sass Sørensens ph.d. er et unikt eksempel på samfundsrelevant anvendelse af satellitdata, som er helt i tråd med den danske strategi om at bruge rummet og rumforskningen i den grønne omstilling"
Per Knudsen, professor DTU Space

”Carlo Sass Sørensens ph.d. er et unikt eksempel på samfundsrelevant anvendelse af satellitdata, som er helt i tråd med den danske strategi om at bruge rummet og rumforskningen i den grønne omstilling. Og det er et område med et stort potentiale. Rummet gør det muligt både at observere forandringer på Jorden og at få en bedre forståelse af, hvad der driver for eksempel klimaforandringer,” siger professor Per Knudsen fra DTU Space, som har været vejleder på ph.d.-projektet.

Da Danmark har mange lavtliggende kystsamfund venter store udfordringer som følge af klimaforandringerne. Ved at anskue udfordringerne tværfagligt bliver det muligt at gardere sig bedre mod eksempelvis stigende vandstande.

En stor del af Carlo Sass Sørensens arbejde har derfor haft til formål at inddrage aktører tværfagligt, tværsektorielt, mellem myndighedsniveauer og på tværs af styrelser. På den måde kan udfordringerne med fremtidens klimaudfordringer ses i større sammenhænge. Og det er afgørende for at lykkes med at klimatilpasse danske kystsamfund, mener han.

"Man kan ikke sidde hver for sig med sine gode klimatilpasningsløsninger. Vi er nødt til at nedbryde siloerne og sammenholde fremtidens klimapåvirkninger med geodata og arbejde på tværs af brancher, både offentligt og privat, for at finde de bedste løsninger," siger han.

Thyborøn sumper til

Carlo Sass Sørensen har i sin forskning set på alle de årsager, som kan føre til oversvømmelser, og som den første har han forbundet disse årsager. Han har sammenholdt vejrdata, klimafremskrivninger og geologi med eksisterende infrastruktur, ledningsnet, kloakering og fremtidig urbanisering.

I to år har han eksempelvis løbende sammenlignet nye, ugentlige satellitbilleder med ældre satellitbilleder af Thyborøn. Han konkluderer, at jorden ved Thyborøn synker og sætter sig cirka 5-8 millimeter om året.

”Det bliver først rigtigt interessant, hvis vi sammenholder sætningsgraden med stigningen i vandstanden og fremskriver udviklingen eksempelvis 100 år. For Thyborøn vil det betyde, at området vil være omdannet til en sump. Det vil sige, at grundvandet ligger helt oppe på overfladen, og en del af byen vil ligge under vand,” siger Carlo Sass Sørensen.

Sparede kommunen for millionudgift

I Thyborøn har de i årevis haft problemer med kloakledningerne, og kommunen skulle til at udskifte endnu en kloakledning. Det var en potentiel udgift på godt tre mio. kroner, men den blev stort set elimineret med Carlo Sass Sørensens indsats.

Via analyser af satellitbilleder og tal for landsænkning kunne han konkludere, at ledningen var gået i stykker i en underjordisk brudflade. Det var altså ikke hele ledningen, som var slidt. Derfor valgte man kun at skifte det beskadigede stykke. Det kostede kun 10.000 kroner.

I Thyborøn fik han involveret de fleste af byens interessenter i sit arbejde. Kommunen, havnen, forsyningen og private virksomheder har alle bidraget med viden og ekspertise i forhold til at planlægge fremtiden for området. Det samarbejde har man efterfølgende valgt at videreføre i et nyt forskningscenter i Lemvig, der har fået navnet Klimatorium, som samler viden fra lokale aktører. Det er en ny måde at anskue problemerne på, og en direkte konsekvens af ph.d.-forskningen. 

News and filters

Get updated on news that match your filter.