DTU Energileksikon

Temperatur

Temperatur er et kvantitativt mål for om et legeme vil modtage eller afgive varme, når det kommer i kontakt med et andet legeme: Varmen vil altid spontant strømme fra den højere temperatur til den lavere, indtil de to legemer har samme temperatur. Hvor varmt et legeme føles når man rører ved det, afhænger ikke kun af dets temperatur, men også af dets varmeledningsevne. Således føles et stykke metal med en temperatur på 20 °C køligt, mens et stykke træ med den samme temperatur kan føles lunt. Det skyldes at metallet leder varme meget bedre end træet.

I fysik angives temperaturer som oftest i kelvin (K), den såkaldt absolutte temperatur. Nulpunktet for kelvinskalaen er det absolutte nulpunkt (den lavest tænkelige temperatur), mens temperaturforskelle i kelvin har samme værdi som angivet i grader celsius. Der gælder således at temperaturen i kelvin er lig med temperaturen i celsius minus 273,15. Dermed svarer 0 °C til 273,15 K.

Den absolutte temperatur er i (fortyndede) gasser et mål for gasmolekylernes gennemsnitlige kinetiske energi, jf. indre energi. Det gælder i praksis for alle luftarter ved ikke for høje tryk og ikke for lave temperaturer, fx Jordens atmosfære. 

Den præcise definition af den absolutte temperatur T tager udgangspunkt i at den reciprokke temperatur 1/T angiver hvor meget et systems molekylære uorden (entropi S) stiger, når dets (indre) energi U øges en lille smule: 1/T = kB dS/dU. Naturkonstanten kB kaldes Boltzmanns konstant.