Stor opbakning til DTU Energis studentermesse

onsdag 28 sep 16

Kontakt

Heine Anton Hansen
Lektor
DTU Energi
45 25 82 11

Over 50 studerende fra forskellige institutter lagde vejen forbi, da DTU Energi fredag den 23. september arrangerede instituttets første studentermesse.

De studerende kom for at se og høre, hvad DTU Energi tilbyder af bachelor- og masterprojekter, og de gik ikke forgæves. Forskere fra DTU Energi kunne præsentere over 20 forslag til projekter, som de studerende kan kaste sig over, og projekterne vakte stor interesse og skabte mange gode dialoger.

”Vi havde fået tildelt to lokaler som lå lidt diskret i bygn. 101, så vi ser det som en meget positiv ting, at så mange DTU-studerende alligevel kom forbi”, fortæller tovholder ved arrangementet, forsker Heine Anton Hansen.

Det var DTU Energis første studentermesse, så effekten af studentermessen kan endnu ikke måles, men de mange interesserede spørgsmål og gode dialoger mellem forskere og studerende ved messen lover godt.

”Vi har høstet gode erfaringer fra dette års studentermesse, og disse vil blive drøftet i studienævnet og med de deltagende kolleger – og helt sikkert både går det nemmere og giver mulighed sikkert også at øge antallet af besøgende næste gang. Så jeg er sikker på, at der bliver en næste gang”, siger Heine Anton Hansen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.