DTU Energy's second annually PhD symposium 2014

Få indblik i den nyeste forskning inden for bæredygtige energiteknologier

torsdag 03 nov 16
Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at få indblik i den nyeste forskning inden for bæredygtige energiteknologier - kom til DTU Energis årlige ph.d. symposium fredag den 18. november 2016

Ny forskning vil blive præsenteret, visitkort vil blive udvekslet og nye netværk opstå, når DTU Energi fredag den 18. november inviterer til det årlige ph.d.-symposion. Med forskere og studerende fra hele verden har DTU Energi adgang til en bred og meget varieret vifte af indgangsvinkler til forskning i energikonvertering og –lagring, og det vil blive afspejlet i de ph.d.-studerendes præsentationer.

Således vil gæster på symposiet kunne høre om den nyeste forskning indenfor livstidsstudier af organiske solceller og grundforskning i elektrokemiske polymer brændselsceller, de vil få unikt indblik i strukturerne af fibrøse adsorbenter til biogas opgradering og hvordan grænsefladerne mellem oxid isolatorer kan blive multifunktionelle, og hvor forskningen indenfor metal-luft batterier fører hen og meget mere.

Du kan læse mere om programmet her

Alle de interessante og spændende emner har bred samfunds- og erhvervsmæssig interesse, og de ph.d.-studerende vil gøre deres for at opretholde eller overgå de seneste års høje standarder for ph.d.-symposierne. I år finder det sted fredag den 18. november kl. 8.30-16.30 i DTU’s mødecenter, DTU Lyngby Campus, bygn. 101A.

Ønsker du at deltage ved DTU Energis Ph.d.-symposium som gæst kan du kontakte os her

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.