Sidsel Bjerre Andersen modtager Arbejdsmiljøprisen 2019

Sidsel Bjerre Andersen modtager årets arbejdsmiljøpris 2019

mandag 06 maj 19

Kontakt

Sidsel Bjerre Andersen
Arbejdsmiljøkoordinator
DTU Energi
46 77 46 04
DTU's arbejdsmiljøpris gik i år til arbejdsmiljøkoordinator Sidsel Bjerre Andersen fra DTU Energi.

Hvert år uddeler DTU en arbejdsmiljøpris for at anerkende en eller flere personer, der har udført et ekstraordinært stort, forebyggende eller forbedrende arbejde på arbejdsmiljøområdet. Samtidig er det en anerkendelse af at et sikkert arbejdsmiljø er af afgørende betydning for et moderne universitet med mange avancerede laboratorier.

I år gik prisen til arbejdsmiljøkoordinator Sidsel Bjerre Andersen fra DTU Energi. I begrundelsen hed det bl.a. at Sidsel er en ildsjæl hvis indsats og engagement rækker ud over hendes eget institut, og at hun altid bidrager konstruktivt til at udbrede gode løsninger på hele DTU. Senest har hun således været med til at formulere en række retningslinjer for håndtering af nanopartikler i laboratorierne.

Sidsel har også været meget aktiv i den proces, der skal munde ud i flytningen af hele DTU Energi til nye bygninger på DTU Lyngby Campus 2019-20. Hun har stort fokus på at byggerierne skal resultere i de mest optimale og sikre arbejdspladser for medarbejderne på DTU Energi.

Ved DTU's årsfest den 3. maj fik Sidsel overrakt prisen af rektor Anders Bjarklev.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.