Industri og forskere ønsker en dansk satsning på energilagring

torsdag 24 jan 19

Kontakt

Søren Linderoth
Institutdirektør, Professor
DTU Energi
46 77 58 01

Kontakt

Allan Schrøder Pedersen
Seniorforsker
DTU Energi
46 77 57 05
Energilagring kommer til at spille en afgørende rolle for den grønne omstilling til et bæredygtigt energisystem. Samtidig byder de nye teknologier til energilagring på store eksportmuligheder for Danmark, hvis rammebetingelserne er til stede. Det var emnet for et velbesøgt møde på DTU arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. 

Den 22. januar mødtes fremtrædende forskere og industrifolk for at diskutere, hvordan man styrker den danske indsats inden for energilagring, et teknologiområde der kommer til at spille en afgørende rolle i den nødvendige grønne omstilling, vi står over for. 

For at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer er det nemlig nødvendigt med drastiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser. EU's målsætning er at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95%, og som led heri er Danmarks langsigtede energipolitik at blive uafhængig af kul, olie og gas senest i 2050. For at nå dette mål er det nødvendigt at udbygge andelen af vedvarende energikilder som vind og sol i det danske (og europæiske) energisystem væsentligt. Det skaber et afgørende behov for effektiv lagring af især elektricitet for at balancere produktion og forbrug. Teknologierne til energilagring er under udvikling verden over, men Danmark har særlige styrkepositioner på området, både forskningsmæssigt og kommercielt. 

Den danske energibranche beskæftiger i dag 55.000 personer og eksporterer for over 70 mia. kr hvert år. Og der er potentiale for væsentligt mere. Det forudsætter imidlertid en styrkelse af den danske energiforskning i et tæt samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvis vi skal bevare vores position på et internationalt marked for energiteknologier der er under hastig forandring.

Institutdirektør Søren Linderoth fra DTU Energi bød velkommen og orienterede om aktiviteterne i den arbejdsgruppe, der er nedsat af ATV for at fremme etableringen af et Nationalt Center for Energilagring. Han kunne berette om stor interesse for sagen både fra politisk hold og fra offentligheden. Men også at det er nødvendigt at komme i gang snart, hvis Danmark skal være med på vognen. Budskabet var klart: En fokusering og intensivering af forskning, udvikling og demonstration af energilagringsteknologier i et samarbejde mellem danske forskningsinstitutioner og dansk industri vil ikke blot bidrage til opfyldelse af Danmarks energipolitiske målsætninger, men også styrke beskæftigelse og vækst i en eksporttung branche.

Seniorforsker Allan Schrøder Pedersen fra DTU Energi gav derefter et kort rids af de danske styrkepositioner inden for energilagring, der især ligger inden for 1) batterier, bl.a. styringsteknologi og udvikling af nye batterityper, 2) lagring af elektricitet ved at bruge elektrolyse til at fremstille brint og andre energirige kemiske forbindelser, 3) termisk energilagring der i dansk og nordeuropæisk sammenhæng spiller en vigtig for energisystemet, og 4) mekanisk energilagring, fx med brug af svinghjul.

Derefter gav danske repræsentanter for industrien deres syn på netop disse fire områder.

Direktør Lars Barkler fra Lithium Balance kunne berette om et batterimarked i rivende udvikling med forbedringer i energitæthed og faldende priser. Og kunderne er ved at være klar til at aftage de kompetencer danske virksomheder som Lithium Balance, Haldor Topsøe og Danfoss besidder på området.

Seniorforsker John Bøgild Hansen fra Haldor Topsøe fortalte derefter om lagring af elektricitet på kemisk form. For trods fremskridtene inden for batteriteknologi vil den få svært ved at dække behovet fra tung transport, skibsfart og fly. Haldor Topsøe har i mindre skala demonstreret elektrolyseteknologi til opgradering af biogas, hvilket kan fordoble udbyttet af biometan og danne grundlag for fremstilling af grønne transportbrændsler. Det næste skridt med storskalademonstration er imidlertid så resursekrævende at det vil være meget svært for private virksomheder at løfte uden en stærk offentlig opbakning.

Anders Dyrelund, energispecialist hos Rambøll, skitserede perspektiverne i en udbygning af termisk energilagring i det danske energisystem og i udlandet. Termiske energilagre kan i kombination med varmepumper fungere som virtuelle batterier og sikre sammenhængen i energisystemet. Både Rambøll og andre danske virksomheder er med helt i front af denne udvikling.

Endelig gav direktør Martin Speiermann fra WattsUp Power et indlæg om mekanisk lagring der i takt med udviklingen mod et mere distribueret energisystem, kommer til at spille en stadig større rolle. WattsUp producerer selv højeffektive svinghjul til lagring af energi, men andre teknologier som CAES (compressed air energy storage) har også potentiale i dansk sammenhæng.

Dagen blev afsluttet med engagerede diskussioner om hver af styrkepositionerne hvilket mundede ud i en række konkrete forslag, som arbejdsgruppen vil bruge i det videre arbejde på at realisere centeret.

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.energy.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=F6D89F97-9E1D-4F52-9488-3C42C819BBC8&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Industrien-moeder-unge-forskere-ved-det-aarlige-ph-d-symposium-paa-DTU-Energi
18 FEBRUAR 2019