Synes du, at naturvidenskab er spændende?
Er du nysgerrig efter at vide, hvor energien skal komme fra om 10, 20 eller 50 år?
Så skulle du måske prøve at komme i erhvervspraktik som forsker på DTU Energi!
På DTU Energi arbejder vi med mange forskellige energiteknologier som batterier, brændselsceller, elektrolyse, lagring af termisk energi m.m. Vi arbejder både med teoretiske beregninger og med eksperimenter i lille og stor skala. Målet med vores forskning er at finde de løsninger, som skal sikre os alle sammen bæredygtig energi i fremtiden.
Vi tager imod erhvervspraktikanter fra 8.-10. klasse i uge 44. Her har du mulighed for at komme og opleve, hvad de forskellige forskningsgrupper på instituttet arbejder med.
Et eksempel på, hvordan programmet for uge 44 kunne se ud, er givet herunder. Bemærk at programmet kan variere fra år til år.
Mandag
|
Tirsdag
|
Onsdag
|
Torsdag
|
Fredag
|
9.00-12.00
Intro til DTU Energi
|
9.00-12.00
Batteriforsøg
|
9.00-12.00
Fremstilling af keramiske celler
|
9.00-12.00
Elektrolyse m. fastoxid-celler
|
9.00-12.00
Forberedelse af mikroskopiprøver
|
Frokost 12-12.30
|
Frokost 12-12.30
|
Frokost 12-12.30
|
Frokost 12-12.30
|
Frokost 12-12.30
|
12.30-15.00
Intro til batterier
|
12.30 – 15.00 Batteriforsøg
|
12:30-15:00
DFT beregninger på energi-materialer
|
12.30-15.00
Alkalisk Elektrolyse
|
12.30-15.00
Elektronmikroskopi
|
Er det noget for dig, så skriv en mail til Marie Lund Traulsen,
matr@dtu.dk, hvor du kort begrunder, hvorfor du gerne vil i erhvervspraktik på DTU Energi.
Tilmeldingsfristen er d. 1. oktober, og der tages forbehold for eventuelle pludselige ændringer som følge af Covid-19.