Christoph Birkl took his master at Risø Campus

Christoph fandt Risø en umættelig kilde til viden og motivation

Christoph Birkl fra Østrig tager i øjeblikket sin Ph.d. på litium-ion-batterier ved University of Oxford, UK, hvor han bruger alle de færdigheder indenfor diagnosticering og modellering af degradering i batterierne, som han fik under sin kandidatuddannelse på DTU Energi i 2011-2012.

"Vi laver masser af EIS (elektrokemisk impedans-spektroskopi) på batterier, og det har vist sig at være ganske vanskeligt. Så jeg har stadig stor gavn af den fremragende uddannelse, jeg fik på Risø," siger den 28-årige Christoph Birkl.

Bæredygtig energi er ifølge Christoph Birkl en af ​​de største – hvis ikke DEN største - udfordring(er) i hans generation, så han gik på udkig efter det bedste universitet for at fortsætte sine studier efter at have taget sin bachelor i Miljøteknologi på MCI, University of Applied Science Innsbruck i Østrig - og fandt DTU Energi.

Fleksibel og stor ekspertise

"Set-up’et for kandidatkurserne var rigtig god og meget fleksibel, kvaliteten af ​​SOFC-forskningen på Risø er blandt det bedste i verden, og forskningen er mere forskningsbaseret end på noget andet universitet, jeg undersøgte. Alle universiteter havde tiltalende aspekter, men ingen havde den samme ekspertise i SOFC. Og så samarbejder DTU Energi rigtig meget med industrielle partnere, hvilket er absolut godt og ikke særlig almindeligt."

Han betragter DTU Energi som det bedste sted at studere, og han bestyrkes i sin betragtning når han deler erfaringer med sine medstuderende fra andre universiteter. De taler om teori og atter teori, mens han taler praksis.

Christophs bedste erfaringer fra DTU Energi:

Videnskabeligt har jeg lært en masse om fornuftig eksperimentel planlægning og set up, foruden dataindsamling og -analyse. Udvikling af Best Practice-metoder er særdeles nyttig i forskning og jeg nyder stor gavn af min uddannelse på Risø.

Ikke-videnskabeligt var min vigtigste lektie at opsøge rådgivning fra og drøftelser med forskere og teknikere omkring mig. Det kan meget nyttigt at se problemer fra forskellige synsvinkler for at undgå blindgyder. Kommunikation i almindelighed er også afgørende hvis et projekt skal lykkes.

”Risø har et meget godt og velfortjent ry inden for energi-forskning og især studier i SOFC (keramiske brændselsceller). Jeg havde en brillant vejleder i Anne Hauch, som hele tiden udfordrede mig til at lære og samtidig sørgede for, at jeg blev involveret i det hele og fik en masse hands-on erfaring. "

Risø er anbefalelsesværdig

Christoph Birkl oplevede også en masse interaktion mellem forskellige forskningsgrupper på Risø, hvilket han nu har fundet ud af er ret unikt i forhold til mange andre steder, hvor forskergrupper ofte isolerer sig.

”Mange kandidatstuderende oplever tale-miljøer, mens jeg var del af et forskningsorienteret miljø hvor alle var involveret i planlægningen, udførelsen og drøftelserne bagefter. Og jeg var en del af holdet. "

Christoph Birkl tøver ikke et sekund, når han bliver spurgt, om han vil anbefale DTU Energi.

"Ja, det vil jeg stærkt anbefale kandidat-projekter på DTU Energi. Folk på Risø er en umættelig kilde til viden og motivation og at modtage undervisning på deres verdensklasse forskningsfaciliteter er en uvurderlig mulighed for at udvikle forskningsfærdigheder. "