Polymer solar cells

Overvældende interesse for onlinekurset ”Organic Solar Cells – Theory and Practice”

torsdag 12 jun 14

Interessen for at deltage i DTU Energikonverterings kursus ”Organic Solar Cells – Theory and Practice” har med over 19.000 tilmeldte online-studerende været overvældende.

Kurset ”Organic Solar Cells – Theory and Practice” er en del af onlineplatformen Coursera, hvor over 62 universiteter fra hele verden tilbyder gratis kurser over internettet, og der kommer dagligt nye studerende til, efterhånden som nyheden om kursets indhold spredes.

Undervisningen i ”Organic Solar Cells – Theory and Practice” foregår fra et simpelt indrettet studie på DTU Risø Campus, hvor underviserne fortæller om solenergi og solceller, om DTU’s vidt anerkendte forskning i organiske solceller og om de høje krav til materialeforskning og produktionsmetoder, teknologien kræver.

Undervisningen foregår over internettet, men det inkluderer også skriftligt og audiovisuelt materiale, der kan downloades, og indtil videre har de tusinder af kursister brugt sammenlagt over to år på at se og dele videoer om organiske solceller. Kurset startede 2. juni og fortsætter til den 14. juli.

Læs mere om onlinekurset ”Organic Solar Cells – Theory and Practice”

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.