Stort projekt om magnetiske varmepumper til DTU Energikonvertering

torsdag 23 maj 13
|

Eksperter i magnetiske materialer

DTU Energikonvertering har forsket i magnetiske materialer til køling og opvarmning i mere end 10 år. Vores aktiviteter omfatter materialeforskning, formgivning, modellering, design og udvikling af prototyper. I 2012 demonstrerede vi en kølemaskine med en køleeffekt på over 100 W ved et temperaturspan på 20 grader, og instituttet er i dag blandt verdens førende på området.

Seniorforsker Christian Bahl fra DTU Energikonvertering har modtaget 18,9 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at forske i energieffektive varmepumper.

Det femårige projekt, Efficient Novel Magnetocaloric Heat Pumps (ENOVHEAT), vil forske i brugen af særlige magnetiske materialer som den aktive komponent i en varmepumpe. Sådanne magnetiske varmepumper vil have meget høj energieffektivitet, og man undgår brug af de skadelige gasser som anvendes i konventionelle varmepumper. Ud over DTU Energikonvertering deltager forskningsinstitutionerne Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Imperial College (Storbritannien), University of Wisconsin - Madison (USA) og Ljubljana Universitet (Slovenien) i projektet. Dertil kommer fire industripartnere, Technoflex og Alpcon fra Danmark samt Vacuumschmelze og BSH Bosch und Siemens Hausgeräte fra Tyskland, som vil sikre den industrielle relevans af resultaterne.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.